Annonce – sponsoreret indhold.
Du skal tage en svag bækkenbund efter fødsel alvorligt, når generne ikke bliver tydeligt bedre over tid, når de forværres trods træning, eller når de følges af tyngdefornemmelse, smerter, en føleligt bule i skeden eller problemer med at tømme blære eller tarm. Lidt lækage, ømhed og en ustabil fornemmelse i de første uger er almindeligt, mens kroppen heler. Vedvarende symptomer er derimod et signal om, at en individuel vurdering giver mere mening end endnu en uge med øvelser på egen hånd.
Svag bækkenbund efter fødsel: Hvad er normalt i starten?
Under graviditet og fødsel bliver bækkenbundens muskler, bindevæv og nerver strukket og belastet. Selv efter en ukompliceret vaginal fødsel kan du have en periode med nedsat kontrol, lækage ved host eller nys, ømhed i underlivet og en fornemmelse af, at “alt er blødt”. Også efter kejsersnit kan bækkenbunden være påvirket, fordi den har båret vægten af barnet gennem hele graviditeten.
Normalt betyder, at tendensen går den rigtige vej. Det er et godt tegn, hvis du kan mærke, at du lidt efter lidt får bedre kontrol, og at ømheden aftager. Hvis du allerede træner, men er i tvivl, kan en privat jordmoder lave en individuel vurdering af din bækkenbund og hjælpe dig med at afklare, om dine symptomer kan trænes væk, eller om de kræver mere end træning. Det kan give ro, især hvis du har haft en bristning, en langvarig fødsel eller en fødsel, der ikke gik som forventet.
Typiske tegn på, at bækkenbunden ikke retter sig selv
Bækkenbunden er en muskelgruppe, der kan trænes. Men træning løser ikke alle problemer, især ikke hvis årsagen er en skade, et ar eller forskydning af organerne. Disse tegn bør du tage alvorligt, hvis de varer ved:
- Lækage af urin ved host, løb, hop eller løft, som ikke bliver mindre trods regelmæssig træning.
- Tyngdefornemmelse i skeden eller underlivet, ofte værst sidst på dagen eller efter at have stået længe.
- En fornemmelse af en bule eller af, at “noget glider ned”, når du presser, løfter eller går på toilettet.
- Smerter i underlivet, ved samleje eller i og omkring et ar efter bristning eller klip.
- Pludselig, stærk vandladningstrang</strong), hvor du ikke når toilettet.
- Problemer med afføring: lækage af luft eller afføring, eller følelsen af ikke at kunne tømme tarmen.
- Symptomer der forværres</strong, når du træner bækkenbunden eller dyrker anden motion.
Smerter i lænden eller bækkenet kan også hænge sammen med en overbelastet eller spændt bækkenbund. Det kan du læse mere om i artiklen Derfor giver din bækkenbund dig ondt i ryggen. En stram bækkenbund kan nemlig give de samme symptomer som en svag, og i så fald hjælper flere stramninger ikke.
Hvorfor betyder timing efter fødslen noget?
I de første uger efter fødslen heler væv, og kroppen omstiller sig hormonelt. Her er målet at give kroppen ro, komme forsigtigt i gang og have en realistisk forventning til, hvad der er normalt. Mange oplever, at tingene bedrer sig markant i løbet af de første måneder, men der er ingen fast tidsgrænse, hvor alt “burde” være normalt igen.
Timing betyder noget af to grunde. For det første kan du ved at få vurderet bækkenbunden tidligt undgå at træne forkert. Mange spænder for hårdt, holder vejret eller bruger baglår og baller i stedet for bækkenbunden. For det andet kan du forebygge, at et problem sætter sig fast. Du behøver ikke vente med at spørge, til symptomerne har varet i et år. Hvis du er usikker, er det rimeligt at få en vurdering i takt med, at du bliver klar til mere aktivitet, især før du vender tilbage til løb, hop eller tung træning. Læs mere om kroppens forandringer i Bækkenbund under graviditet og efter fødsel.
Mange får tilbudt en efterfødselskontrol hos egen læge. Her kan du tage dine symptomer op, selvom de føles “småting”. Bed om en konkret undersøgelse af underlivet og en vurdering af, om du bør henvises videre.
Hvornår er træning alene ikke nok?
Bækkenbundstræning er første skridt for mange, men der er situationer, hvor den ikke kan stå alene.
Bristninger og ar
Dybe bristninger, især dem der involverer lukkemusklen omkring endetarmen, kan give vedvarende gener med afføring og luft. Selv mindre bristninger og klip kan efterlade ømme, stramme ar, der giver smerter ved samleje eller i hverdagen. Her kan du have brug for ørmebehandling, arbejde med arvævet og en målrettet plan, ikke kun flere stramninger. Hvis du har haft en alvorlig bristning, skal du have opfølgning gennem sundhedssystemet og ikke vente på, at det går over.
Nedsynkning
Ved nedsynkning (prolaps) synker blære, livmoder eller endetarm ned mod eller ud af skedeåbningen. Det kan give tyngde, en bule eller en trykfornemmelse. Træning kan i nogle tilfælde afhjælpe symptomerne, men det kræver en vurdering af graden og en plan, der tager højde for, hvad du må løfte, og hvordan du træner. Flere gange i hverdagen og i træning, hvor du presser, kan forværre problemet, hvis du ikke ved det.
Muskel- og nerveskader
Hvis musklen er revet over eller nerverne er påvirkede, kan du ikke bare træne dig til kontrol ved at gøre mere af det samme. Her er en faglig vurdering nødvendig for at finde ud af, hvad der er muligt, og om du skal videre til en læge eller en speciallæge.
Fysioterapeut eller jordemoder: Hvem skal du vælge?
Begge faggrupper kan hjælpe, men de har forskellige styrker.
- Fysioterapeut (gerne med erfaring i kvinders sundhed eller bækkenbund): Særligt stærk i genoptræning, bevægelsesanalyse, smertebehandling og tilbagevenden til sport. Relevant, når du har brug for et struktureret træningsforløb eller har smerter i bevægeapparatet.
- Jordemoder: Kender graviditeten, fødslen og barselsperioden indefra. Er derfor god til at sætte dine symptomer i sammenhæng med fødselsforløbet, bristninger og din generelle efterfødselsperiode. Kan også hjælpe med at afklare, om du har brug for at komme videre til læge, fysioterapeut eller speciallæge.
Hvis du er i tvivl om, hvor du skal starte, er jordemoderen ofte et naturligt første stop, fordi vurderingen tager udgangspunkt i hele din fødsels- og barselshistorie. Er du allerede sikker på, at du har brug for et træningsforløb, kan en fysioterapeut være næste skridt. De to udelukker ikke hinanden, og et godt samarbejde kan være en fordel.
Pejlemærker: Hvornår er det tid til at søge hjælp?
Brug listen her som en tommelfingerregel. Den erstatter ikke en individuel vurdering.
- Der sker ingen bedring over en periode på nogle måneder, selvom du træner regelmæssigt og korrekt.
- Symptomerne forværres eller kommer tilbage, når du øger aktivitet eller begynder at løbe, hoppe eller løfte tungt.
- Du mærker en bule, tyngde eller tryk i skeden, især hvis det er nyt.
- Du har smerter ved samleje, ved ar eller i underlivet, som ikke fortager sig.
- Du har haft en dyb bristning og oplever gener med afføring, luft eller kontrol.
- Lækagen begrænser dig: Du undgår motion, sociale aktiviteter eller bruger bind dagligt.
- Du er mentalt belastet af dine symptomer eller af selve fødselsoplevelsen.
Kontakt læge eller akuttelefon hurtigt, hvis du ikke kan tømme blæren, har blod i urinen, feber, kraftig eller ildelugtende udflåd eller pludselige, kraftige smerter. Det samme gælder, hvis du får nedsat følelse i skridtet eller mister kontrol over afføringen. Du kan også læse mere om bækkenbund og efterfødselsgener på Sundhed.dk eller høre hos Sundhedsstyrelsen, hvilke tilbud der findes.
Du behøver ikke gøre det alene eller vente og håbe. Har du fornemmelsen af, at din krop ikke er, som den skal være, er det en god grund til at få en professionel vurdering, også selvom du allerede træner.
